true

På kant med loven:
43 % af danskerne er klar til selvtægt ved indbrud

Sommerferie er højsæson for indbrud, men det er ikke alle, der er rejst væk, når indbrudstyven er på besøg. I en ny undersøgelse lavet af Norstat for alarmselskabet Verisure siger næsten 43 % af danskerne, at de er klar til at begå selvtægt, hvis de oplever indbrud i deres hjem.

Selvtægt ved indbrud

Et indbrud er en ubehagelig overraskelse at komme hjem til, og det kan være endnu mere ubehageligt, hvis tyven sniger sig ind, mens man er hjemme. Men meget tyder på, at indbrudstyvene kan forvente at møde modstand, hvis beboeren er hjemme.

Ifølge en ny undersøgelse, som Norstat har lavet for Verisure, er danskerne nemlig klar til at gribe til handling, hvis de står ansigt til ansigt med indbrudstyven. 56 % af danskerne er nemlig enige eller meget enige i, at det er i orden at udøve selvtægt, hvis man oplever indbrud i sit hjem. Samtidig svarer 43 %, at de sandsynligvis ville gøre det.

HVER TREDJE MENER, AT DET ER OK AT SLÅ ELLER SPARKE TYVEN

Der er dog en hårfin grænse for, hvornår selvtægt er lovligt, og hvornår man begår en ulovlig handling. Her siger loven nemlig, at det kun må ske i selvforsvar.

34 % af danskerne siger i undersøgelsen, at de mener, at det er i orden at slå eller sparke indbrudstyven, og 19 % mener, at det er acceptabelt at slå indbrudstyven med en stump genstand som for eksempel et baseballbat eller en kost.

Ved årsskiftet blev det lovligt for personer over 18 år at have en peberspray i hjemmet, og den er et flertal af danskerne villige til at benytte sig af ifølge undersøgelsen. Hele 59 % mener, at det er acceptabelt at bruge peberspray mod en indbrudstyv i deres hjem. Men det er ikke lovligt, medmindre tyven angriber, og pebersprayen bliver brugt som selvforsvar:

"Betingelserne for lovligt nødværge skal være opfyldt, for at du lovligt må bruge peberspray. Det betyder, at brugen af peberspray i den konkrete situation skal være nødvendig for at afværge et angreb på dig eller en anden person. Du må derfor ikke bruge peberspray som straf eller hævn mod f.eks. en indbrudstyv,” står der på politiets hjemmeside.

Der er endnu ikke statistikker over hvor mange, der lovligt har købt en peberspray, men Toldstyrelsen og Københavns Politi har siden årsskiftet oplevet en stor stigning i antallet af konfiskerede ulovlige peberspray, der er købt over nettet eller i udlandet.

Forebyg indbruddet, inden det sker

Verisure håndterer indbrudsalarmer for knap 130.000 private danske hjem, og vi har hver dag dialog med danskere, som har haft indbrud helt tæt på:

”Vi råder til, at man ikke griber til selvtægt, hvis man opdager en indbrudstyv i sit hjem. Man ved ikke, hvordan tyven vil reagere på en trussel eller fysisk interaktion – og så risikerer man hurtigt at overskride lovgivningen. Det bedste, man kan gøre, er at forebygge, at indbruddet sker,” siger Karina Birk, operationel direktør i Verisure.

Flere og flere danskere vælger at få installeret en overvåget indbrudsalarm for at sikre sig mod indbrud. Men vi halter stadig langt bagefter vores skandinaviske naboer: ”Vi har de seneste år oplevet, at flere og flere danskere vælger at få en overvåget indbrudsalarm. Vi er dog stadig godt bagefter både nordmændene og svenskerne, som har langt flere alarmer pr. indbygger sammenlignet med os herhjemme. Vi kan se, at der foregår væsentlig færre indbrud i de to lande, og forhåbentlig ser vi snart det samme ske her i Danmark,” siger Karina Birk.

Danmark har de seneste år ligget helt i toppen i Europa som det land, hvor der er allerflest indbrud i private hjem pr. indbygger.

Læs også om Sonny, der selv satte efter en indbrudstyv.

Om undersøgelsen:

  • 56,5 % er enig eller meget enig i, at det er i orden at gøre selvtægt, hvis man oplever et indbrud i sin private bolig.
  • 42,8 % mener, at det er sandsynligt eller meget sandsynligt, at de ville gøre en form for selvtægt, hvis de oplever et indbrud i deres private bolig.
  • 33,7 % mener, at det er acceptabelt at slå eller sparke indbrudstyven.
  • 18,7 % mener, at det er acceptabelt at slå indbrudstyven med en stump genstand.
  • 59 % mener, at det er acceptabelt at bruge peberspray mod indbrudstyven.
  • 8,2 % mener, at det er acceptabelt at bruge våben mod indbrudstyven.

Undersøgelsen er foretaget af Norstat for Verisure. Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 1.007 danskere, som udgør et repræsentativt udsnit af danskere over 18 år.

73 % lavere indbrudsrisiko

Undersøgelser viser, at Verisure-kunder har 73 % lavere risiko for indbrud.

Overvejer du at sikre hjemmet og familien med en alarm?Indtast dine oplysninger nedenfor - så ringer vi og fortæller dig mere om vores systemer. Det er helt gratis og uforpligtende og tager ikke mere end 5 minutter.

Eller ring til os på 80 20 50 50

I'm interrested, book now

TEST HER, HVILKEN ALARM DER VIL PASSE BEDST TIL DIT HJEM:

Husk, at du kan få op til 7.200 kr. i håndværkerfradrag, når du får installeret en Verisure alarm.

Sådan! Du har nu gennemført alarmtesten. Se dit resultat på næste side.

Hvorfor skal jeg indtaste mit telefonnummer?

Vi bruger dit telefonnummer til at gemme dine svar og dit testresultat i vores systemer. På den måde kan vi hurtigt finde dine oplysninger, så du slipper for at skulle svare på de samme spørgsmål igen, hvis du får brug for vores rådgivning på et senere tidspunkt.

Når du klikker på knappen, giver du os lov til at kontakte dig via telefonopkald/sms for at drøfte sikkerheden i dit hjem, vores produkter og tilbyde dig et gratis og helt uforpligtende sikkerhedstjek. Afhængigt af kombinationen af dine svar, er det ikke altid er muligt at vise en præcis pris. Skulle det være tilfældet, ringer vi til dig med uddybende spørgsmål, så vi kan komme nærmere en pris.

Du kan til enhver tid frabede dig kontakt fra os på 80205050 eller salg@verisure.com.

Vi behandler dine personoplysninger som beskrevet i vores persondatapolitik, hvor du også kan læse om dine øvrige rettigheder.

Indbrud og børn