verisure alarmselskab alarm

Døgnovervåget brand- og indbrudsalarm

verisure alarmselskab kontrolcentral

Politigodkendt kontrolcentral

verisure alarmselskab vagt

Fri vagtudrykning til dit hjem

 

Du kan beskytte din bolig mod indbrud juleaften

Julen er en dejlig tid, men det er også højsæson for indbrud. Når du er væk hjemmefra i julen, stiger risikoen for, at tyve udnytter din tomme bolig. For at beskytte dit hjem og undgå ubehagelige overraskelser er det vigtigt at tage nogle enkle, men effektive forholdsregler.

I denne guide får du konkrete tips til, hvordan du kan øge sikkerheden i din bolig mod indbrud i juledagene.

Indbrud juleaften

Tre faktorer, der gør julen særligt udsat

Juleaften er den dag på året, hvor der sker flest indbrud i Danmark.

Det er der flere grunde til:

  • Tomme boliger: Tyveri i julen kan skyldes, at boligerne står tomme. Mange er væk hjemmefra i flere timer eller endda dage, og derfor har indbrudstyve større chance for at operere uden risiko for at blive opdaget.
  • Mørket: Juletiden betyder tidlige mørketimer, hvilket giver indbrudstyve mere tid og bedre mulighed for at bryde ind uden at blive opdaget af naboer eller forbipasserende. 
  • Synlige værdigenstande: I juletiden er der ofte mange gaver og værdifulde genstande i hjemmet, som kan gøre boligen mere attraktiv for indbrudstyve. Når gaverne er synlige gennem vinduer, er det en invitation for nogle tyve til at handle.


Disse faktorer gør julen til et særligt risikabelt tidspunkt for indbrud. Så hvis du ønsker at undgå indbrud, kan du nemt tage små eller store skridt mod øget sikkerhed i din bolig.

Nabohjælp i julen: Lav aftaler med dem, der er hjemme

Inden du tager på juleferie kan du finde ud af, hvem af dine naboer der holder juleaften hjemme, som du kan lave aftaler med.

Det er en rigtig god idé at lave enkle aftaler med naboen. Din nabo kan:

  • Parkere sin bil i din indkørsel for at give indtryk af, at der er nogen hjemme.
  • Sætte fodspor i sneen omkring huset, hvis det har sneet, og skovle sne væk fra fortovet og indkørslen. 
  • Tømme postkassen for at undgå synlig ophobning af post, der signalerer, at ingen er hjemme.
  • Gå en tur forbi dit hus for at se, om alt ser normalt ud.
  • Et aktivt naboskab kan skabe synlighed og tryghed i nabolaget, hvilket gør det sværere for tyven at operere uforstyrret. Så husk at tage en snak med dine naboer og lave aftaler, der kan hjælpe med at beskytte dit hjem i julen.
Råd til at undgå indbrud i julen

Hvad kan jeg selv gøre for at undgå indbrud i julen?

Hvilke forholdsregler du skal tage dig i julen, afhænger af, om du er afsted i mange dage eller blot den 24. december.

Er du kun væk juleaften, kan du nemt få huset til at se beboet ud. Tænd lys og eventuelt noget musik. Pynt bordet og sæt service, så det ligner en rigtig julemiddag. Det kan gøre tyven usikker. 

Slå gerne ringeklokken fra, så den ikke afslører, at I er væk, hvis tyvene ringer på for at lave en test. Undlad også at trække gardinerne for, da det kan være et signal om, at ingen er hjemme, og at I har værdigenstande, I vil skjule. 

Er I væk i et par dage, så brug tænd/sluk-ure til at tænde og slukke lys og radio på bestemte tidspunkter. Dette skaber indtryk af aktivitet i hjemmet. Læg legetøj i haven for at give indtryk af, at børn har været ude at lege. Og undgå at rydde huset op, inden I forlader det – også selvom det er dejligt at komme hjem til et ryddeligt hus. Lad tøjet hænge på stolekanten, legetøjet ligge på gulvet, glas stå på bordet og så videre, i de forskellige rum.

Afslør ikke dig selv på dine sociale medier

Deling af din juleferie på sociale medier kan virke harmløst, men det giver potentielle indbrudstyve indsigt i, hvornår din bolig står tom.

Opslag om ferieophold eller live-stories kan være en direkte invitation til en tyv. Her er 4 overvejelser, du bør gøre dig:

  • Undgå at dele live-opdateringer i din juleferie. Vent med at poste billeder og videoer, til du er hjemme igen.
  • Begræns synligheden af julegaver og værdigenstande i dine opslag. Tænk på, at synlige gaver kan tiltrække tyvenes opmærksomhed.
  • Tjek dine privatlivsindstillinger på sociale medier. Sørg for, at kun betroede personer kan se dine opslag. Fjern også geotags, der afslører din præcise placering.
  • Informer din familie, især børn og teenagere, om vigtigheden af at beskytte familiens privatliv online. Deres opslag kan utilsigtet afsløre, at ingen er hjemme.

Ved at være opmærksom på, hvad du deler online, kan du reducere risikoen for, at din bolig bliver et mål for tyvene.

Indbrud i julen

Beskyt dit hus med et alarmsystem

At have et alarmsystem installeret i juleferien og de resterende 364 dage om året er en af de mest effektive måder at beskytte dit hjem mod indbrud.

Selvom en god nabo er en værdifuld hjælp og ressource, så kan det ikke erstatte et professionelt alarmsystem – i stedet kan det ses som et supplement. 

Et moderne alarmsystem fra Verisure tilbyder nemlig en række funktioner, der kan beskytte din bolig mere effektivt, end dine naboer kan. Vi skræddersyer alarmen til din bolig, så den tager højde for de steder, hvor din bolig er særlig udsat. 

Verisure er en af Danmarks førende udbydere af alarmsystemer, og det skyldes blandt andet vores effektive komponenter, der kan mindske risikoen for ubudne gæster – såsom vibrationsdetektor til døre og vinduer, bevægelsessensorer, videoovervågning, tågesikring og ikke mindst vores døgnbemandede kontrolcentral, der reagerer hurtigt på din alarm, hvis den bliver aktiveret. 

Få et tilbud på en alarm fra Verisure

Er du interesseret i en tyverialarm og røgalarm til din bolig?

Installation af alarm udføres af Verisure. Føl tryghed i dit hjem med en alarm tilkoblet en døgnbemandet, politigodkendt kontrolcentral. Vores kontrolcentral kan alarmere politiet og brandvæsnet hurtigt.

Ja tak, jeg vil gerne ringes op og høre mere

 

LÆS FLERE ARTIKLER

Abonnementsfordele

Abonnements-fordele

Vil du gerne blive klogere på, hvad et alarm-abonnement indebærer? Få overblikket her.

Læs mere >>

Udvalg af alarmer

Udvalg af alarmer

Er du nysgerrig på at se, hvilke alarmer du kan få til dit hjem? Se udvalget her. 

Læs mere  >>

Sådan får du alarm

Sådan får du alarm

Hvad er processen, når du ønsker en alarm fra Verisure? Find ud af det her. 

Læs mere  >>

 

 

 

*For at sikre, at en kundeanmeldelse på Trustpilot kommer fra en reel kunde, beder Trustpilot anmeldere om at bekræfte, at deres anmeldelse er relateret til en reel kundeoplevelse og tager en række foranstaltninger for at sikre dette.