Hvad kigger indbrudstyve efter?
Indbrudstyve kigger både efter lette adgangsveje til et hus og efter værdigenstande, der hurtigt kan fjernes.
Når tyvene udvælger deres mål, leder de efter svage punkter ved boligen og tegn på, at beboerne ikke er hjemme. De mest udsatte perioder er ferierne, hvor folk er ude at rejse, og huset står tomt. Desuden viser statistikkerne, at mørket i vinterhalvåret er en klar risikofaktor, da der begås væsentligt flere indbrud i denne mørke tid, hvor det er nemmere for tyven at arbejde uset.
Indbrudstyve kigger især efter følgende forhold:
- Tegn på tomme huse: Manglende lys og tomme indkørsler.
- Skjulesteder: Tæt bevoksning, høje hække eller træer, som skjuler tyvens arbejde for naboer og forbipasserende.
- Lette adgangsveje: Dårlige låse samt vinduer og terrassedøre, der er nemme at bryde op eller står på klem.
- Synlige værdier: Mindre designervarer, tøj og smykker, der kan ses direkte udefra gennem vinduerne.
Hvilke genstande kigger indbrudstyvene efter?
Inde i huset kigger tyvene målrettet efter værdifulde ting, som nemt kan transporteres og hurtigt afsættes som hælervarer. Tyvene går ofte efter:
- Smykker og ure
- Penge
- Designermøbler, såsom stole og lamper
Få et alarmsystem fra Verisure
Verisures alarmsystemer er designet til at yde effektiv beskyttelse, og vores alarmskilte placeres af sikkerhedskonsulenten, så de er synlige for alle, også for indbrudstyvene. Så hvis du ønsker at øge trygheden og sikkerheden i din bolig, kan du overveje et alarmsystem fra Verisure.