Indendørs dørsikring

Den vigtigste form for dørsikring er naturligvis sikring af dine yderdøre for at hindre, at tyven kan komme ind. Det kan dog også være en god idé at supplere med indendørs dørsikring for en sikkerheds skyld for at gøre det så besværligt som muligt for indbrudstyven, hvis han alligevel skulle komme ind. Det kan du gøre ved at låse alle dine indvendige døre, når du forlader huset. Indendørs dørsikring gør det umuligt for tyven at komme rundt i huset. Han kan ganske vist slå dørene ned på sin vej, men det er dels tidskrævende for ham og dels støjende, så det kan tiltrække opmærksomhed, og det er de færreste indbrudstyve, der ønsker det.

Dørsikring med låse

Et andet vigtigt element, når det kommer til dørsikring, er at have en god lås og beslag. Dine yderdøre kan du sikre med f.eks. dobbeltlåse eller SmartLocks elektroniske dørlåse. Med en elektronisk dørlås slipper du helt for at skulle bruge nøgler og kan i stedet låse din dør op ved hjælp af en personlig kode.

En god lås nytter dog ikke noget, hvis døren er lige til at bryde op. Det må ikke være nemt for tyven at brække døren op, ødelægge hængslerne eller vippe den af hængslerne. Sørg for, at din dør har stålkarm og indvendige hængsler. Du kan også benytte dørnokker til dørsikring.