true

Hvilken kommune er hårdest ramt af indbrud? Få svaret her.

Hvilken kommune har flest indbrud?

I Danmark kan vi blive bedre til at sikre vores hjem mod indbrud. Blandt andet manglende indbrudssikring gør, at danske hjem er hårdt plaget af indbrud.

Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2016 begået 31.777 indbrud i danske hjem og dermed faldt antallet af indbrud med 3,6 % i forhold til året før. Indbrudsstatistikken vidner om rigtig gode nyheder, selvom et gennemsnitligt indbrudstal på ca. 55 pr. 10.000 indbyggere fortsat er alt for højt. Visse kommuner er dog markant mere udsatte end andre, og faktisk står de 10 hårdest ramte kommuner for 1/3 af det samlede antal indbrud. Se tallene herunder.

Hvor begås der flest indbrud?

Antallet af indbrud varierer meget fra kommune til kommune, og herunder kan du se de kommuner, hvor der i 2016 blev begået flest indbrud:

1. København

2.157 indbrud

2. Aarhus

2.012 indbrud

3. Odense

1.274 indbrud

4. Gentofte

954 indbrud

5. Aalborg

919 indbrud

6. Rudersdal

819 indbrud

7. Esbjerg

707 indbrud

8. Helsingør

642 indbrud

9. Randers

576 indbrud

10. Vejle

562 indbrud

Ikke overraskende begås der flest indbrud i de større byer. Men selvom de mindre kommuner ikke når top 10-listen, betyder det desværre ikke, at de går uden om indbrudsstatistikken. Det viser sig tydeligt, når antallet af indbrud sammenholdes med befolkningstallet:

1. Rudersdal

146 indbrud pr. 10.000 indbyggere

2. Hørsholm

142 indbrud pr. 10.000 indbyggere

3. Furesø

133 indbrud pr. 10.000 indbyggere

4. Gentofte

126 indbrud pr. 10.000 indbyggere

5. Allerød

123 indbrud pr. 10.000 indbyggere

6. Fredensborg

104 indbrud pr. 10.000 indbyggere

7. Helsingør

103 indbrud pr. 10.000 indbyggere

8. Ballerup

96 indbrud pr. 10.000 indbyggere

9. Egedal

95 indbrud pr. 10.000 indbyggere

10. Brøndby

87 indbrud pr. 10.000 indbyggere

Landsgennemsnit:

55 indbrud pr. 10.000 indbyggere

Så hvor i Danmark er risikoen for indbrud størst? Det er vanskeligt at svare entydigt på. Naturligvis spiller indbrudstallet en væsentlig rolle i vurderingen. Men din egen indbrudssikring af hjemmet er helt afgørende for din risiko for indbrud.

Manglende eller mangelfuld indbrudssikring er nemlig en af de væsentligste årsager til, at Danmark rangerer allerøverst i den europæiske indbrudsstatistik. Selvom indbrudsraten er faldende, er den fortsat foruroligende høj, når vi sammenligner os med resten af Europa. Der indtager vi nemlig en klar førsteplads for antal indbrud pr. indbygger. Og vores placering i statistikken hænger i høj grad sammen med, at man i andre lande er rigtig dygtig til at indbruds- og tyverisikre hjemmet. Det har vi ikke samme tradition for i Danmark. Vi er et trygt og tillidsfuldt folk, hvilket kommer os til gode på rigtig mange områder. Men det udmønter sig også i en lav interesse for indbrudssikring. Og det er rigtig ærgerligt, for med blot enkelte tiltag kan vi sikre vores hjem bedre mod indbrud og tyveri, så vi kan opretholde det høje tryghedsniveau i Danmark.

Læs Verisures råd om indbruds- og tyverisikring her.

(Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af tal fra Danmarks Statistik STRAF11 og FOLK1A)