true

Danmark har flest indbrud pr. indbygger

Den bedste indbrudssikring hindrer indbrud

I Danmark er vi glade for at slå rekorder og indtage førerpositioner. Det er dog ikke altid værd at stræbe efter. I hvert fald ikke når det kommer til indbrud. Men indbrudsstatistik viser desværre, at vi er europæisk topscorer, når det kommer til antal indbrud pr. indbygger. 

Indbrudstallet er foruroligende højt i Danmark. Både når det står alene med gennemsnitligt knap 4 indbrud i timen, og når det sammenlignes med de øvrige europæiske lande. Her har vi i flere år ligget på førstepladsen med flest indbrud pr. indbygger. Heldigvis er kurven nedadgående, så afstanden ned til andenpladsen bliver mindre og mindre:

Antal indbrud pr. 100.000 indbyggere
Danmark har flest indbrud i Europa

(Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af tal fra Eurostat, ”Recorded offences by offence category - police data”)

Der er flere årsager til, at Danmark er så hårdt ramt af indbrud i forhold til andre lande. Danmark er et rigt land, og de fleste danskere har en del af værdi for tyveknægtene. Indbrudstyve går især efter let omsættelige varer som elektronik som laptops, iPads, telefoner og fladskærme samt smykker, kontanter og designermøbler. Og de genstande er udbredte i de danske hjem. Men det er de jo også i andre europæiske lande, og der er da også andre grunde til, at indbrudstyvene vælger Danmark.

Til diskussion er ofte, om det er for risikofrit at begå indbrud i Danmark. Altså om det er for nemt at undgå at blive pågrebet, og om straffen er for lav for dem, der bliver fanget. Det kan der måske være noget om med blot 6,5 % sigtelser ud af sidste års samlede indbrud i beboelser (kilde: Danmarks Statistik, STRAF22).

En tredje ting er vores befolkningstæthed. Vi bor meget tæt i Danmark, og det gør det nemmere for indbrudstyven at planlægge og udføre masseindbrud (Læs også Indbrud hos naboen øger din risiko for indbrud). Det stiller store krav til vores niveau af indbrudssikring.

Og her rammer vi nok en nerve, for en af de vigtigste årsager til den høje indbrudsrate er formodentligt, at vi faktisk er ret dårlige til at sikre vores hjem mod indbrud i forhold til andre lande. Vi har slet ikke samme tradition for indbrudssikring. F.eks. er man hos vores nordiske naboer langt bedre til at installere alarmer og sikre hjemmet mod indbrud. Og et indbrudssikret hjem med alarm gør livet noget sværere for indbrudstyv.

Du kan læse mere om Verisures alarmer her.