true
Verisure
Menu

Hvordan bliver jeg tryg igen efter indbrud?

I 2017 blev omkring 30.000 danske hjem udsat for indbrud. Hvis du er med i den kedelige statistik og er en af de mange tusinde danskere, der har oplevet at have indbrud, så ved du allerede, at det er en rigtig ubehagelig og træls oplevelse. Ubehaget varer faktisk ofte længere tid end ærgrelsen over de ejendele, der er blevet stjålet eller ødelagt. Dertil er der også besværet efter et indbrud, for der skal ordnes en masse praktisk – der skal ryddes op og gøres rent, der skal styr på papirerne til både politi og forsikring, og så er der naturligvis tryghedsfølelsen, der skal genetableres hos hele familien.

Tryghed efter indbrud

Sådan får du trygheden tilbage

Det at miste tryghedsfølelsen skal tages alvorligt. Det er altafgørende for ens trivsel i hverdagen, at man føler sig tryg i sit eget hjem. Og her er et overvåget alarmsystem en kæmpe hjælp. Med en overvåget alarm i hjemmet får Verisures kontrolcentral alarmsignal og billeder med det samme, når en tyv forsøger at bryde ind. Informationerne bliver straks sendt videre til politiet, og vi sender en vagt afsted til gerningsstedet. Du slipper altså for at komme hjem og konstatere indbruddet – og endnu vigtigere slipper sine børn for at komme alene hjem fx fra skole og finde ud af, at der har været ubudne gæster. Følelsen af tryghed tager lang tid at skabe igen, hvis det er barnet, der kommer hjem til et gennemrodet hus.

Alarmsystemet giver også en kæmpe tryghed, når du er hjemme. Takket være skalsikringen kan du nemlig bevæge dig frit omkring i hjemmet, men skulle nogen forsøge at bryde ind, aktiveres alarmen. Vi tager kontakt til dig i hjemmet med det samme enten via Voiceboxen eller telefonen, mens vi sender vagten afsted og alarmerer politiet. Der er altså altid nogen, der holder øje med dit hjem og passer på dig og familien.

Hvad gør jeg, hvis jeg har haft indbrud?

Hvis du endnu ikke har alarm og kommer hjem til et indbrud, er det enormt vigtigt, at du hurtigst muligt anmelder indbruddet til politiet. Du skal så vidt muligt undgå at røre ved noget, da det kan være vigtige spor, der kan lede politiet på sporet af indbrudstyven. Det betyder altså, at hvis du finder aftryk efter fodtøj, blodspor eller fremmede hår, skal du vente med at gøre rent, til politiet har været ude og undersøge sporene nærmere. Når politiet har været der og sikre spor, skal du anmelde indbruddet til dit forsikringsselskab. Forhåbentligt dækker de det meste på nær selvfølgelig selvrisikoen. Men når man har et alarmsystem fra Verisure, får du faktisk også dækket en del af selvrisikoen, hvis uheldet skulle være ude. Vi dækker nemlig op til 3.000 kr. af din selvrisiko.

En Verisure privatalarm mindsker risikoen for indbrud med 73 %. Får du besøg af en viljefast tyv, der trodser systemet, gør vi alt, hvad der står i vores magt, for at du kan få genetableret tryghedsfølelsen hos hele familien efter den voldsomme oplevelse.