true
Verisure
Menu

Indbrud i sommerferien - det bekymrer os mest

Ifølge en ny Megafon-undersøgelse har 5 % af danskerne oplevet at have indbrud i sit hjem i en sommerferie, og rigtig mange bekymrer sig for, om de mon kommer til at blive skrevet ind i statistikken over ferieindbrud i år. Hele 63 % bekymrer sig faktisk for at blive udsat for indbrud i en sommerferie.

Men hvad er det, der bekymrer os så meget?

Undgå bekymringer om indbrud i sommerferien

Kvinder bekymrer sig mest om indbrud

Overordnet set bekymrer kvinder sig mere for indbrud i hjemmet end mænd (68 % <-> 59 %). Fælles for alle er dog, at vi er mest bange for at få stjålet uerstattelige ting eller ting med høj affektionsværdi. Tanken om, at en fremmed er inde i hjemmet, mens vi uanende nyder sommerferien, er også en grundlæggende bekymring hos alle.

Men når det kommer til utrygheden ved at blive udsat for indbrud, bekymrer kvinder sig en del mere end mænd. 51 % af de adspurgte kvinder er bange for, at de aldrig vil kunne føle sig trygge i deres eget hjem igen, mens det kun er tilfældet for 27 % af mændene.

Man skulle tro, at kvindernes bekymring for at blive udsat for indbrud i en sommerferie kommer til udtryk i deres måde at sikre hjemmet på. Mænd er f.eks. ivrige tilhængere af nabohjælp, indbrudssikring af døre og vinduer samt automatisk tænd-sluk-lys. Men til trods for kvindernes høje bekymring, angiver hele 26 % af kvinderne faktisk, at de intet gør for at sikre hjemmet mod indbrud, når de tager på ferie.

Det er rigtig ærgerligt, for med den korrekte indbrudssikring vil både antallet af indbrud og bekymringerne for indbrud komme til at fylde meget mindre i danskernes sommerferiefortællinger.

(Kilde: Megafon-undersøgelse, juni 2017)