true
Verisure
Menu

Bo trygt – sådan undgår du indbrud

Danmark er det land i Europa, der er allerhårdest præget af indbrud. Vi har flest indbrud pr. indbygger, og det betyder, at mange familier ikke kan bo trygt. Jo flere værdier, du har i hjemmet, jo mere interessant er du i sagens natur i indbrudstyvens øjne. Og selvom indbrud faktisk er ret jævnt fordelt ud over hele landet på tværs af boligtyper, er der dog nogle kommuner hvor det er mindre trygt at bo end andre, i hvert fald når det kommer til antallet af indbrud.

I hvilken kommune kan man bo trygt?

Nedenfor kan du finde tallene for din kommune og sammenligne dem med andre kommuner, så du kan få et bedre indblik i, om du kan bo trygt hvor du er, eller om du skal gøre mere for at sikre dig mod indbrud.

Antal indbrud:

Antal indbrud pr. 10.000 indbyggere:

Antal sigtelser:

Hele landet

Samlet antal indbrud:

29137

Gennemsnitligt antal indbrud pr. 10.000 indbyggere:

50

Samlet antal sigtelser:

1572

Sådan kommer du til at bo trygt

Der er meget, du kan gøre, for at få et tryggere hjem. Først og fremmest er det en god idé at installere et alarmsystem, der er døgnovervåget af en professionel vagtcentral. Det er nemlig en ting, som tyvene respekterer. De ved, at de bliver opdaget i det sekund, de begynder at brække vinduet op, at der bliver taget billeder af dem, så snart de kommer indenfor, og at vagt og politi allerede er på vej til adressen. Det, i kombination med en høj sirene, gør indbruddet så stressende, at det ikke kan svare sig. Faktisk er det også blevet dokumenteret, at et overvåget alarmsystem mindsker risikoen for indbrud med 73 %.

Udover at installere tyverialarm er der også en række andre mindre tiltag, du kan gøre, for at komme til at bo trygt:

  1. Bo trygt med godt sikrede døre og vinduer
    Husk at sikre dine vinduer med gode låsebeslag og envejsskruer i de udvendige lister. Størstedelen af alle indbrud foregår nemlig via et vindue, da det her er lettest for indbrudstyven at komme ind. Men sørg også for at sikre sine døre med gode låse, der også har indvendig nøgle. På den måde kan tyven nemlig ikke bruge dørene som flugtveje uden først at skulle bruge lang tid på at brække dem op.

  2. Sørg altid for, at hjemmet ser beboet ud
    Tyve foretrækker boliger, hvor der ikke er nogen hjemme, så de ikke risikerer at blive opdaget. Derfor er det enormt vigtigt at du bruger f.eks. intelligente tænd og sluk-ure som SmartPlugs til at simulere din normale døgnrytme. Husk også at lade det rode naturligt. Lad et par tallerkner stå, lad musikken spille og lad legetøjet ligge fremme, så det ser ud som om du er hjemme.

  3. Bo trygt med god nabohjælp
    Er du bortrejst i længere tid, er det en god idé at lave en aftale med naboerne om, at de fylder skrald i din skraldespand, tømmer din postkasse, parkerer i din indkørsel osv., så det ser ud som om, at du er hjemme og følger din normale rytme.

  4. Gem dine værdier
    En typisk fejl at begå er at lade sine værdigenstande ligge fremme, så de kan ses udefra og friste svage sjæle. Det er svært at bo trygt, hvis man selv sender en indirekte invitation til indbrudstyven. Gem laptoppen, iPad’en og mobilen væk, læg kontanterne ned i en skuffe, og lad ikke smykker ligge frit fremme.

  5. Klip hækken
    Selv om det kan være irriterende med nysgerrige blikke ind i haven, er det alligevel en rigtig god idé at lave frit indsyn til sin grund for at kunne bo trygt. Indbrudstyve foretrækker nemlig at arbejde i fred, så er der ingen høje træer, buske, hække eller hegn at gemme sig bag, går de med stor sandsynlighed udenom dit hjem.

Få 3 måneders gratis abonnement

Er du allerede kunde hos os? Så kan du få 3 måneders gratis abonnement for hver person, du henviser til os, som ender med at få installeret et alarmsystem.

Læs mere her »