true
Verisure
Menu

Skalsikring med vibrationsdetektorer afværger indbrud

Skalsikring med vibrationsdetektorer skræmmer tyvene væk, inden de kommer ind i dit hjem. Åbningskontakterne aktiverer nemlig alarmsystemet, allerede når nogen forsøger at åbne en dør eller et vindue fx ved at fjerne listerne eller skubbe på ruden.

Verisures politigodkendte kontrolcentral advares derfor tidligt om indbrudsforsøg, og der kan blive sendt en vagt til stedet og politiet bliver alarmeret, allerede inden indbruddet sker. Derfor siger Verisure, at indbruddet bliver opdaget, inden det sker - helt uden brug af krystalkugler :P .

Skalsikring med vibrationsdetektorer afværger indbrud

Når alarm med skalsikring gør en forskel

Skalsikring er altafgørende, når du sikrer hjemmet mod indbrud. Det bekræftes også af en af Verisures kunder. Han har haft besøg af uønskede gæster hele tre gange - de første to gange blev tyvene skræmt af hundene inde i huset, så de slet ikke kom i nærheden af vinduet. Tredje gang gik de i fælden og maste med vinduet, så vibrationsdetektorerne aktiverede alarmen, og tyvene flygtede, inden de overhovedet kom ind i hjemmet.

Kunden, der ønsker at være anonym af frygt for flere indbrudsforsøg*, siger at, “Jeg føler mig meget tryg ved, at Verisure passer på vores hjem - skalsikringen skræmmer tyvene, og skulle der ske noget, kommer vagten meget hurtigt frem.”.

Alarmoperatøren, Patrick, der tog imod alarmen, fortæller, “Det er jo fantastisk, når vores alarmsystemer gør en forskel for vores kunder. I dette tilfælde var vagten på stedet i løbet af ca. 10 minutter, så han og kunden kunne gennemgå huset inde og ude. Udenfor vinduet, hvorfra alarmen var blevet aktiveret, fandt de fodspor i græsset, der tydeligt viste, at der havde været nogen, som var blevet afbrudt i et indbrudsforsøg”.

Hvordan er det at bo i et indbrudshærget område?

Naboen har haft indbrud fire gange og genboen to. Faktisk blev kunden selv anbefalet Verisure af en genbo. “Vi er meget tilfredse med vores alarmsystem, og når tyvene bliver væk fra vores hjem, så er det simpelthen det hele værd. Det er jo rigtig kedeligt at bo i et område, hvor der er så mange indbrud, så derfor synes jeg også, at det er vigtigt at beskytte sig selv.”.

I Spanien, hvor vibrationsdetektoren allerede har været på markedet et stykke tid, er 17% flere indbrud faktisk blevet afværget ved, at vibrationsdetektoren har opdaget tyven allerede uden for hjemmet. Foruden at sende besked til vagtcentralen aktiverer vibrationsdetektoren nemlig også alarmsystemets sirene, så indbrudstyven bliver advaret om, at han eller hun er opdaget, og at vagt og politi er på vej.

 

» Få 3 måneders gratis abonnement - henvis en nabo

Slå skalsikring til om natten

Hvis du har åbningskontakter med vibrationsdetektorer på alle vinduer og døre, har du en effektiv skalsikring. Vibrationsdetektoren er en tilføjelse til åbningskontakten, som naturligvis stadig fungerer som de traditionelle åbningskontakter, der registrerer om et vindue eller en dør bliver åbnet. Skalsikringen fungerer som en deltilkobling på dit alarmsystem, som du kan slå til om natten, så du kan lægge dig til at sove med fred i sindet - også selvom du bor i et område, hvor der sker mange indbrud.

“Vi kan sove mere trygt om natten, når skalsikringen er slået til, for vi har jo desværre en del indbrud her i området. Der har heldigvis aldrig været nogen, imens vi har været hjemme, men når vi lader hundene være alene hjemme, tænker vi da over, hvad der kan ske. Vi har derfor alarmen sat til, både når vi er hjemme, og når vi tager på arbejde eller ferie.” siger kunden, da han forklarer, hvordan han bruger sin alarm.

*Kunden ønsker at være anonym, men kundens oplysninger er kendt af Verisure A/S.

Har du oplevet noget lignende, du gerne vil dele med os?

Verisure forhindrer det, der kunne være sket. En stor tak til denne kunde for at dele sin historie med os. Har du oplevet en lignende situation, hører vi meget gerne fra dig. Du kan skrive til os via vores Facebook-side, sende en mail til market@dansikring-direct.dk eller sende os din historie via nedenstående formular.