true
Verisure
Menu

Sådan får du et smartere hjem

Sådan får du et smartere hjem

Hvis du endnu ikke har opdaget de produkter, som kan gøre dit hjem lidt smartere, så læs med her. For vidste du, at du kan udvide dit Verisure alarmsystem med produkter, der kan gøre dit hjem smartere? Digitale løsninger vinder i stigende grad mere plads i de danske hjem, og du kan naturligvis selv vælge, hvor meget du vil have tilføjet til dit eksisterende system – komponenterne kan købes direkte i webshoppen.

Har du fx hørt om Verisure SmartPlug eller klimadetektoren? Du kan sætte din SmartPlug til elektriske apparater derhjemme og styre dem via din Verisure app eller Mine Sider. Du kan fx ligge i din seng og tænde for kaffemaskinen via appen, så der er frisk kaffe, når du kommer ud i køkkenet. Klimadetektoren kan du fx montere på loftrummet eller i kælderen og måle luftfugtigheden og temperaturen, så du er sikker på at få besked, hvis der sker pludselige ændringer.

Hvordan bliver mit hjem smartere?

Du benytter dig forhåbentlig allerede af de mange smarte funktioner, du får med Verisure app, men vidste du også, at du fx kan holde øje med dine kæledyr, når de er alene hjemme? Du skal blot have et SmartCam koblet til dit eksisterende system, så kan du tage billeder og se dem direkte i appen. Se andre kunders sjove billeder, hvor kæledyret er gået i alarmen lige her.

Med Verisure Night Control overfaldsalarm kan du også gøre dit hjem endnu smartere. Herfra kan du slå alarmens deltilkobling til og fra, og du kan tilkalde hjælp via SOS-trykket. Derudover er det muligt at tage din Night Control ud af holderen og have den med dig rundt i huset, hvis du fx sidder alene i en mørk stue og ser gyserfilm, så du stadig kan føle dig tryg...

Vandalarmen kan fx placeres under køkkenvasken, så der ikke opstår vandskader, der ikke opdages i tide. Hvis en vandskade ikke opdages i tide, kan det i værste tilfælde resultere i større renoveringer og skimmelsvamp, der kan blive meget dyrt at rette op på.

Sådan indstiller du dit smarte hjem

Verisure app og Mine Sider fungerer som et webbaseret kontrolpanel. Her kan du blandt andet indstille en række Smartplans, som kan gøre din hverdag lidt lettere. Du kan oprette en Smartplan, der fungerer som en genvej til at styre dit alarmsystem, hvis du har flere smarte komponenter koblet til dit system. Du kan fx få din SmartPlug til at tænde en lampe, hvis det er mørkt udenfor, når du kommer hjem og slår alarmen fra. Eller du kan få dit SmartCam til at tage en billedserie, hvis vandalarmen aktiveres. Med Verisure får du mere end en almindelig tyverialarm - du får et opkoblet smart hjem, som kan styres direkte gennem din smartphone.