En brandalarm i hvert rum

Serieforbundne brandalarmer advarer hele hjemmet på samme tid

Du bør som minimum have en brandalarm på hver etage og helst flere. Det vigtigste er, at du hører alarmen, uanset hvor du er i boligen. Ikke mindst når du sover. Derfor anbefaler vi, at du installerer brandalarmer i alle opholdsrum og soveværelser, så du sparer dyrebar tid i tilfælde af brand.

En brand kan sprede sig i løbet af ganske få minutter, så det er vigtigt, at du bliver advaret så tidligt som muligt. Derfor bør du vælge serieforbundne brandalarmer. Det betyder, at hvis en alarm aktiveres, sender den signal til de øvrige alarmer i hjemmet, som også aktiveres. På den måde hører du det også med det samme, hvis der opstår brand i et andet rum.